Få bordpladetyper evner som træ at skabe et varmt og rart indtryk, samtidig med at man med den rette vedligeholdelse har en bordplade, som holder i rigtig mange år. Træ bordplader til badeværelser er dog ikke særlig udbredt i disse år. Det anvendes hovedsageligt til badeværelser i landstil eller hvis man vil have et maritimt look.

Når man skal vælge sin træ bordplade er det først og fremmest træsorten, man skal beslutte sig for. Om den skal den være lys eller mørk, afhænger selvfølgelig meget af, hvilke bad elementer man har valgt.

Behandling
Når man har valgt træsorten skal man gøre sig klart, hvilken behandling bordpladen skal have. De mest almindelige er olie, hvidolie og sæbe. 

Olie:
Oliebehandling er den mest anvendte overflade til træ bordplader. Olien trænger ned i træet og hærder op, hvilket giver en god beskyttelse mod vand og smuds. Bordpladen har fået en grundbehandling fra bordpladefabrikken. Det er vigtigt at man fra starten selv oliebehandler og derved mætter pladen 4 –6 gange, indtil træpladen skyer vandet, så det ”perler” af på overfladen. Herefter skal pladen have olie efter behov, typisk 2-3 gange årligt. En oliebehandlet overflade er let at reparere, hvis man er uheldig at lave et hak eller en ridse.
Hvidolie:
En meget brugt overfladebehandling i de senere år, især fordi egetræ er blevet så populært i den specielle lyse overflade, som hvidolie medfører. Hvidolie giver de samme egenskaber som oliebehandling og kræver samme vedligeholdelse. En hvidoliebehandlet overflade er sværere at reparere, hvis uheldet er ude, idet man kan få problemer med at ramme den samme lyse farve på det reparerede sted.

Foto: DFI Geisler - Valnød olie

Sæbe:
Sæbebehandling er en mindre benyttet overfladebehandling end olie. Dog er sæbe også benyttet mere i takt med, at lyst egetræ er blevet så populært. Sæbebehandlingen lægger sig som en hinde på overfladen og beskytter derved træpladen mod vand og smuds. Sæben trænger modsat oliebehandlingen ikke ned i træet og kræver derved en større indsats for at holde pladen pæn og modstandsdygtig. Der gælder det samme forbehold mht. til reparationer som hvidolie.

Desuden tilbyder alle bordpladefabrikker i dag at levere bordpladen færdigolieret fra fabrik. Det betyder, at bordpladen ikke skal mættes inden man tager pladen i brug, og det er derfor en løsning, som bliver mere og mere almindelig.

Lakering af træ bordplader er som regel ikke en god ide. Det skyldes, at lakken ikke trænger ned i træet og beskytter som olie gør. Lakken er sårbar overfor ridser, og når lakken bliver slidt af, er der åbnet op for, at træet kan suge, og derved bliver pladen hurtigt ødelagt. Hos enkelte producenter (især i Italien, hvor man endnu anvender giftige lakker som ikke er lovlige i Danmark) ser man bordplader, som er lakeret med ekstremt mange lag lak. Disse plader er fint anvendelige til bad bordplader, men hvis uheldet er ude er de svære at reparere. 

Endelig er der flere træsorter (f.eks. Teak), som er olieholdige i sig selv og derfor har en naturlig beskyttelse mod vand og fugt, og som derfor er særlig anvendelige til bordplader i et badeværelse. Disse træsorter skal dog naturligvis stadig behandles. 

Kombinationer:
Hvis man vil kombinere 2 træsorter i form af trælåger og træ bordplade, skal man tænke sig godt om. Det kan være svært at blande de meget forskellige udtryk, som de enkelte træsorter signalerer samt forskelligheder i åretegning og struktur. Kirsebær og Ahorn passer dog f.eks. godt sammen, da de begge er varme træsorter og er forholdsvis ens i strukturen. Men eksempelvis Teak er svær at sætte sammen med en anden træsort, da udtrykket her er helt specielt. Desuden vil lågerne typisk være lakerede, mens bordpladen som regel er olieret. Det vil give 2 vidt forskellige udtryk mht. gløden i træet.

Foto:Badexperten - Teak bad  med teak bordplade

Ved valg af træsort skal man også være opmærksom på, at træ jo er et naturprodukt, som udvikler sig i farven i takt med lyspåvirkningen (Patina). De fleste træsorter vil derfor synes anderledes i farven efter få måneders lyspåvirkning. F.eks. vil kirsebær hurtigt blive mørkere og mere dyb i farven, mens Jatoba går fra at være nærmest brunlig til at være dyb rødbrun.

For træ bordplader gælder der også, at pladetykkelsen varierer utrolig meget. Det er de senere år blevet moderne med både meget tynde plader ned til 15 – 20 mm og meget kraftige plader på 100 – 150 mms tykkelse. De fleste kraftige bordplader konstrueres af 30 eller 40 mms tykkelse påmonteret en forsarg under pladen, for at pladen skal syne kraftigere. Fordelen herved er dels at holde prisen nede, samt at sørge for, at bordpladen ikke vejer for meget. I enkelte tilfælde vil man lave en helt igennem massiv plade i en kraftig udgave. Men det er både en dyr og tung løsning.

Konstruktion
I forbindelse med valg af træsort til sin vaskebordplade, er det også på sin plads at finde ud af hvordan pladen skal konstrueres. Der findes i grove træk 3 måder at bygge pladen op på:

Stave i flydende stød
Her anvendes stave i forskellige længder som er sammensat helt tilfældigt. Dette sikrer minimalt spild og er dermed den billigste løsning. Men det giver også den mest urolige løsning, hvor der vil være et større spil i farver og årer end de 2 øvrige løsninger
Stave i faste stød (forbandt)
Her anvendes udelukkende stave i samme længde – typisk 60 cm. Hver anden stav er så forskudt med halvdelen af stavens længde, hvilket betyder, at samlingerne på stavene ligger i en lige linje på tværs af pladens længde. Denne type giver en rolig plade, men prisen er højere end flydende stød pga. et større spild.
Gennemgående stave
Her anvendes udelukkende stave, der er lige så lange som bordpladens længde, hvilket giver et meget rolig udtryk med fokus på træets naturlige åretegning. Prisen er naturligvis højere end de 2 andre løsninger, da mange stave bliver kasseret pga. fejl i træet.

Bagkantmuligheder:
Vaskebordplader i massiv træ leveres som regel, med en underlimet vask i porcelæn eller i sjældne tilfælde emaljeret stål. Her skal man være meget påpasselig med at mætte overgangen mellem træpladen og vasken. Her vil der nemlig være synlig endetræ, som traditionelt suger vand hvis det ikke mættes. Hvis dette ikke sker vil træpladen slå revner og samlingen mellem vask og træ bordpladen vil blive utæt. Servante vaske er ligeledes en løsning, der passer godt til træbordplader. Her skal man sørge for at vælge en vask, som er let at tørre af omkring, så man ikke risikerer fugtskader på træbordet. 

Fordele:

 Naturligt og ”varmt” udtryk

 Kan repareres og friskes op igen og igen

 Vask kan underlimes

 Oplagt til servante vask

Ulemper:

 Tåler ikke påvirkning af vand gennem længere tid

 Sart ved overgangen mellem vask og bordplade,

 En del vedligeholdelse med olie/sæbe